Arkitektfaglig forskning i Danmark - historisk, aktuelt og i perspektiv

Abstract

Der er ingen etablerede traditioner for arkitektfaglig forskning, der er tæt knyttet til arkitektskolernes og -fagets beaux-art-orienterede selvforståelse. Med udgangspunkt i funktionalismens saglighed har Kaare Klint-skolens rationalisme siden 30'erne præget dansk arkitektur og forskningsorientering, som i efterkrigstidens velfærdsideologiske klima slog over i en teknologisk positivisme. Hyppige skift i ideologier og arkitekturopfattelser igennem 7O'erne og 8O'erne har ført uddannelse og forskning gennem strukturalistisk, marxistisk prægede forskningstilløb med lån fra samfundsvidenskaberne til hermeneutisk-fænomenologisk og linguistisk inspireret forskning med tilsvarende bindinger til humaniora. Arkitektfaglig forskning af i dag har fodfæste på landets to arkitektskoler og på Statens Byggeforskningsinstitut, og på universiteter og i statslige styrelser udføres der forskning og udredningsarbejder med arkitektur og by som genstandsområde. Milieuerne er hver for sig små, og der er brug for samarbejde og netværk, også i nordisk regi. Arkitektfaglig forsknings selvstændige berettigelse og karakter skal udvikles eksperimentelt, bland andet i tilknytning til de nye forskeruddannelser, der er er sat igang.