MED LATOUR I BYRUMMET

Valinka Suenson

Abstract


William Whytes undersøgelser af livet i New Yorks gader ved hjælp af et
kamera tilbage i år 1988 har lagt grundstenen til det, vi i dag definerer
som en byrumsanalyse: studiet af menneskets adfærd i en bymæssig
kontekst. I dag ser vi en ny genre indenfor byrumsanalyserne, der har
taget nye former for teknologier til sig som deres foretrukne værktøj.
Teknologierne går under en samlet betegnelse som trackingteknologier,
og de kan spore menneskers bevægelser og dermed bidrage til at forstå,
hvordan rummet eller byen benyttes i forhold til menneskers færden.
I denne artikel tages der udgangspunkt i en byrumsanalyse, hvor RFID
teknologien har været anvendt til at studere brugeres adfærd i to danske
kulturhuse.

Med baggrund i Bruno Latours aktør-netværksteori (ANT) belyser artiklen,
hvordan arbejdet med teknologiske redskaber i byrumsanalysen
skabes af relationer mellem heterogene aktører. Herigennem fremhæves
betydningen af de bagvedliggende processer, når man analyserer data
og omdanner det til en viden om menneskets adfærd i byrummet; en proces
hvor forskerens indflydelse på fremstillingen af data får stor betydning.
Derved illustrerer artiklen, hvordan arbejdet med teknologiske redskaber
ikke blot defineres af relationer mellem forskellige aktører, men
selv er medskaber af disse relationer. I artiklen introduceres begreberne
aktører, netværk, laboratorium og konstruktioner, hvilket bidrager til en
ny forståelse af, hvad det vil sige at gennemføre en byrumsanalyse, hvor
teknologiske redskaber inddrages.


Full Text: PDF

Refbacks

  • There are currently no refbacks.