Urban boligpolitik i Kina efter Mao: Har implementeringen vist sig tilstrækkelig?

Marianne Ibler

Abstract


Kina har de sidste årtier været præget af samfundsmæssige og politiske omvæltninger,hvilket især vedrører den urbane boligpolitik. Siden Maos regeringstid har Kinas boligpolitik fået en mere fremherskende rolle, hvilket skyldes stadige og voksende boligproblemer i kinesiske storbyer. Dårlige boligvilkår er blandt andet resultat af det stigende befolkningstal
i storbyerne, som siden slutningen af 1970erne har været udsat for en voldsom migration, hvorfor der er opstået behov for flere boliger og renovering af eksisterende boliger.I artikelen fokuseres på urbane boligproblemer. Det undersøges på et overordnet plan uden at fokusere specifikt på boligreformerne efter 1979 hvorledes boligproblemerne er blevet grebet an fra regeringens side. Formålet er at opnå et generelt billede af politiske omstændigheder omkring det urbane Kinas boligsituation igennem de sidste årtier. Endvidere belyses tiltag som regeringen har brugt til at løse boligproblemerne, belyst. Der anlægges en politologisk vinkel med baggrund i Søren Winters implementeringsteori, som indledningsvist gennemgås. Teksten er led i Østasiatisk Områdesstudium på Aarhus Universitet. Den søger, med Kina som eksempel, at belyse, hvorledes et globalt arkitektonisk aspekt som boliger kan være del af komplekse politiske procedurer, hvorfor gængse æstetiske overvejelser ikke indgår i undersøgelsen.

Full Text: PDF

Refbacks

  • There are currently no refbacks.