Byarkitektonisk kvalitet - de mange fortællinger om netværksbyens arkitektoniske værdier

Abstract

Denne artikel sætter fokus på hvorledes den moderne netværksbyens
arkitektoniske rum læses og fortolkes af henholdsvis arkitektstanden
og lægfolk. Mens lægfolk søger at begrunde deres kvalitetsvurderinger
i personlig smag, præferencer og hensigtsmæssig brug,
så ønsker arkitektstanden som oftest at opstille universelle kriterier
for vurdering af arkitektonisk kvalitet og har på den baggrund opbygget
et sæt af kvalitetskriterier for bybygning.
Artiklen er skrevet på baggrund af mange års arbejde med byarkitektoniske
analyser og det netop afsluttede forskningsprojekt Byøkologisk
velfærdsforskning1, som har bragt ny kundskab om byen som oplevet
arkitektoniske rum. Forskningen rokker ved flere af arkitektfagets
forståelser af byen og dens anvendelse. Hvor bykernen og kvarteret
har mistet mental betydning udgør landskabet og transitrum, veje,
banegårdspladser, motorvejsudfletninger m.m. et fælles referencenet,
som alle forholder sig til og knytter æstetiske præferencer til. Den sætter
dermed spørgsmålstegn ved den måde, hvorpå vi som arkitekter og urban
designere italesætter byens arkitektoniske værdier i forskellige officielle
byarkitektoniske registranter og analyser og den diskuterer og
perspektiverer fagets tilgange og værktøjer inden
for det byarkitektoniske felt.